23. januar 2014

10 dårlige ting ved at have hundehvalp

Selv om man næsten altid forbinder hvalpe med nuttede hoveder, fjollede bevægelser og spøjse lyde er der også nogle knap så rare ting ved hundehvalpe, især hvis du ejer én. Jeg har nu haft Choko i 5 måneder og hun er nu i balladealderen. Hun har vist både hendes bedste og hendes værste side i hende tid hos mig. Her er 10 af de værste ting hun kan finde på at gøre

1. Have uheld i sengen.

2. Bide en bamse i stykker så der ligger bamse fyld rundt i hele stuen.

3. Hoppe op i vindueskarme og vælte planter.

4. Hoppe op og slikke på tallerkner på spisebordet.

5. Samle ting op på gåture som man bliver nødt til at pille ud af munden på hende (fik idag hovedpræmien, en brugt tampon).

6. Skrabe på døren ind til soveværelset når man lige har brug for lidt tid selv.

7. Slikke på understøj i mens man er i bad

8. Løbe ud af døren, ned ad tappen og evt. ud inden man når at stoppe hende.

9. Sætte sig og tisse indenfor når man lige er kommet ind fra gåtur.

10. være så nuttet at hver 2. person stopper én op for at kæle med hende.





10. januar 2014

Mission ingen slik i hverdagen, follow up

Det går rigtig godt med mit nytårsforsæt. Jeg har næsten holdt min "ingen slik i hverdagen" regel. Der ud over har jeg fået en IPhone i julegav og bruger derfor endnu engang shape up, som nu hedder Lifesum. Lifesum er en app på IPhonen hvor man taster de forskellige madvarer og disses vægt ind på og så tæller den kalorierne fordelt på kulhydrater, fedt og protein. Jeg har siden nytår tabt mig 2 kilo ved blot at tælle kalorier og gå længere ture med Choko. Jeg synes at jeg spiser rigtig god mad og jeg går aldrig sulten i seng. Jeg har fået nogle helt nye madvarer i huset. Bla. har jeg fået protein yoghurt i køleskabet og frugt i køkkenet. Jeg har altid godt kunne lide frugt men har aldrig spist særlig meget af det. Nu spiser jeg også mere protein ind jeg tidligere har gjort. Jeg kan mærke at jeg er blevet mere frisk i hovedet af det og min sukkertræng forsvinder langsomt. Det værste var igår da vi gik forbi en kebab butik og det lugtede super godt.


Nu mangler jeg kun at tabe mig 5,2 kilo, og så er jeg nede på min ønskevægt. Fra det punkt af vil jeg ikke længere brokke mig, men stadig forsøge at spise sundt.

9. januar 2014

Ring rundt, gå rundt, spørg

Idag har jeg først haft mødetid i skolen klokken 12 så jeg sov til klokken 9. Da min kæreste tog afsted i skole klokken 9:55 brugte jeg resten af tiden på at ringe rundt til de mange frisører i Aabenraa for at høre deres priser. Det er nemlig tiden hvor mit hår skal elskes. Jeg er begyndt at leve sundere, så nu skal mit hår også blive sundt. Derfor har jeg ringet rundt for at høre prisen på pigmentering, fuld farve og klip af håret. Mit hår er nemlig meget ødelagt af alt den afblegning jeg har udsat det for. Jeg har ikke haft min naturlige hårfarve siden jeg var 9 år gammel...


Det var helt vildt så meget prisforskel der var og hvordan folk var at snakke med. Priserne gik fra 650 til 2000 kr. Nogle folk virkede til at synes at det var irriterende at jeg ringede og spurgte om pris mens andre var super søde og venlige. Der var en del der alle ville fortælle mig hvordan hårfarvning fungere mht. pigmentering og afblegning i forhold til farve og den røde tone osv. Det var meget venligt af dem, men ikke noget jeg spurgte ind til da jeg godt vidste det i forvejen, så lidt spild af tid. Efter af have ringet til 8 forskellige skulle jeg i skole. Efter skole tog min kæreste og jeg ned i Aabenraa gågade for at bytte julegaver. Der gik vi også lige ind i 3 forskellige saloner. Der var igen meget forskel. Det ene sted var et super lækkert sted og damen var rigtig rar (det var også det dyreste sted). Det andet sted følte vi os slet ikke velkomne. Pigen kiggede helt flabet på os, og da jeg spurgte om prisen fortalte de at det kom an på hvem af dem der klippede mig. Ikke et sted jeg havde lyst til at ligge mine penge eller tid. Det 3. sted vi kom ind var nede i en kælder. Pigen kom smilende hen imod mig og var rigtig sød at snakke med. Hun spurgte som den første ind til hvilken type mit hår var, om det var tykt eller tyndt. Hun havde styr på prislisten og salonen var rart at være inde i. Prisen lå på omkring 1000 kr. for alt det jeg skal have lavet, så der tror jeg at jeg vil hen og få styr på lokkerne. Det er hos frisør Capelli. Det bliver spændende at se resultatet.


6. januar 2014

Sko og holdninger

Man har en holdning til man tager en ny... 

Normalt hader jeg dette udtryk. Når man har en holdning, så kan man ikke bare skifte den fordi "det synes jeg altså bare nu", men når det kommer til at holde fast i en holdning omkring sko, så lever jeg ikke op til mine egne forventninger. Jeg kan huske da jeg gik i folkeskole og jeg synes at Kawazaki skoene som var så moderne var de grimmeste sko, men jeg endte med selv at have 4 forskellige par. Lys grøn, sort, rød og hvid.



Så da Kawasakien var ved at gå af mode i min folkeskole kom der en ny skotrend. Ny er måske det forkerte at kalde den da mærket er blevet produceret siden 1917. Endnu en gang en snørresko, der kan fås i et utal af farver og nu også længder. Mange kendte går også med dem, bla. Olsen tvillingerne. Yes. du gættede rigtigt. Jeg taler om Converse Allstars. I følge unge og uvidende mig var de de grimmeste sko. Jeg syntes at ens ankler så for tynde ud i forhold til ens fødder. Der gik dog ikke længe før jeg alligevel ville have nogle. De første jeg fik var standarten i sort. Der efter har jeg siden haft 2 par lave i sort og et par lave i mørk blå, et par standart rød, millitærfarvede, et par grå og et bar i lys brun læder.


Ca. på samme tid som Converse blev moderne blev "ande-skoene", som jeg kaldte dem, moderne. Især den sort/hvid ternede version med tyk, hvid gummi sål. Jeg syntes, at de var så grimme. Jeg syntes at folks fødder så flade og brede ud og kunne slet ikke lide dem. Den model kan jeg stadig ikke lide, men mærket har nu formået at lave nogle modeller der er langt pænere end dem mine klassekammerater gik med. Jeg har dog ikke selv anskaffet mig et par, men jeg vil ikke udelukke at det måske kommer til at ske. Mærket jeg taler om er Vans.



De sidste par sko som jeg har haft en negativ holdning til er også de nyeste sko i min skosamling. Efter alle de ændrede meninger skulle man tro at jeg havde lært ikke at have en negativ holdning om sko der er in, inden jeg selv har prøvet dem. Disse sko syntes jeg bare var for store og millitæragtige og den lave model af dem lignede træsko med snørre, jeg syntes også at jeg selv var for lille til at bære sådan nogle tunge støvler. Men i modsætningen til de andre sko jeg har nævnt er disse sko ikke sneakers. Disse støvler er i læder og man kan gå igennem en vandpyt uden at få våde fødder. Jeg havde ønsket mig disse, da jeg efter at have investeret 800 kr. i nogle andre læderstøvler, var blevet meget ked af det da de var gået i stykker efter en en-dags udendørs festival. Støvlerne jeg ønskede mig i julegave og fik af min kære moder og papfar har et ry for at være et helvede at gå til, men de kan virkelig holde til noget. Støvlerne jeg taler om er selvfølgelig Dr. Martens støvlerne



Jeg fik modellen i sort med sort foer som den på billedet øverst i højre hjørne. De er virkeligt et helvede at gå til, men efter en masse korte ture i dem kan jeg nu holde ud af gå i dem. Jeg synes dog stadig at de lave er rigtig grimme, men hvem ved, måske vil jeg engang selv have dem?