25. juni 2014

Huen den skal være blå, rød tar' for lang tid at få... og dog


Så blev det langt om længe min tur til at få huen på, efter 4 år, 4 forskellige klasser, og 3 forskellige skoler, kunne jeg langt om længe få en studenterhue på hovedet. Huen skiftede godt nok farve under vejs, så nu er det en lyseblå HF-studenterhue der sidder på mit hovede, endda med en 12'er i midten! Det er så vild en følelse og det er endnu ikke gået rigtig op for mig at jeg er færdig nu. Men det er jeg, og så endda med det højeste gennemsnit i min klasse! Det er så vildt. 

Igår blev min kæreste student klokken 9:05, hvor hans mor kom og satte huen på ham. Klokken 13:05 var det så mig der skulle hen på skolen og trække emne til Dansk A, jeg trak mellemkrigstiden og scorede en 12'er. Jeg kunne virkelig mærke at det gik godt inde til eksamen og al nervøsiteten forsvandt da jeg først begyndte at fremlægge hvad jeg havde forberedt mig på i en time. Det er så vildt at tænke på at jeg har fået 12 i mine 3 mundtlige sprog eksaminer, Tysk, Engelsk og Dansk! Jeg havde verdens bedste følelse i maven da jeg gik ned ad gangen og fik øje på min mor stå med mobilen, klar til at tage et billede og da jeg kunne besvare spørgsmålet "hvad fik du?" med et "12, jeg fik 12". Min mor, far, papfar, storebror, kæreste og svigermor stod klar i forhallen med roser og champagne. Det var så skønt at have dem til at være der lige når man var kommet ud. Det var min far der fik lov at sætte huen på mit hovede, eftersom min mor havde sat huen på begge mine brødre.

Efter vi havde drukket ud gik vi allesammen hjem i min kærestes og min lejlighed hvor vi fik nogle gaver af familien og gav lidt kaffe. Klokken 6 gik vi ned i byen på resturent Royal. Vi fik mega lækker mad og god betjening. Vi fik endda alle en velkomstdrink da vi var studenter, så fint. 

Det var virkelig en skøn dag og min kæreste og jeg var så smadrede da familien først var taget hjem.

I dag har jeg været på besøg hos min farmor sammen med min storebror og i aften skal jeg til fest hos Didde fra min klasse. Imorgen holder jeg fest for klassen og i overmorgen er der dimmision på skolen med efterfølgende fest og på lørdag skal vi flytte ud af lejligheden! så der er virkelig nok at se til.


13. juni 2014

Århus here we come!





Her i weekenden tager min kæreste og jeg sammen med min far og hans kæreste til Århus for at kigge på ejerlejligheder! Jeg glæder mig helt sindsygt meget!!! Jeg tror næsten at jeg har siddet og kigget efter lejligheder i 2/3 af et år. Man må sige at det er noget af en jungle, men det er også ret spændende at se hvor mange forskellige typer bolig der er der ude. 

Min far har været så super awesome og tilbudt at lave et forældrekøb hvilket vi slf. ikke har kunnet sige nej til. Det betyder slf. ikke at vi kommer til at slippe for at betale en månedlig husleje, men det betyder at vi har mulighed for at få en ret lækker lejlighed uden at skulle bruge hele vores SU. på den. Ud over prisen nok bliver lavere end ellers, så har vi jo også den luksus at vi kan stille flere krav til lejligheden. Jeg har lavet en lille liste over krav, nogle er mine krav, andre er min fars:

Lejligheden skal
- ligge i Århus C
- være mindst 50 kvm
- have hund tilladt (jeg kan slf. ikke undvære min dejlige Choko
- ikke have gulvtæppe
- have opvaskemaskine
- have vaskemaskine og tørretumbler
- være delevenlig så gæster kan sove i fred
- have parkeringsmuligheder til kærestens bil
- have lyse rum
- koste MAX 2.000.000

Jeg har kigget og kigget og kigget, og har nu endelig fundet frem til 5 lejligheder der alle passer til kravene, så i weekenden hedder det altså roadtrip to Århus.

Det bliver rigtig spændende at se hvordan lejlighederne ligger i forhold til byen, om det er stille gader eller om der konstant er trafik, om der er gode steder at lufte Choko og om der er mulighed for at ligge sig et sted og sole sig uden 100 mennesker kan se blufærdige mig. 

Min kæreste er endelig også begyndt at glæde sig nu hvor hans eksaminer går så godt som de gør. Jeg har længe ærget mig over at han ikke har glædet sig helt så meget som mig, men nu er det kommet frem at han var usikker på at karakterne ville være til at komme ind på drømmestudiet, men nu er de så ved at være der og vi har begge kun 3 eksaminer tilbage før vi får vores flotte lyseblå huer på og vi endelig kan kalde os HF studenter.



12. juni 2014

My Week

Nu er endnu en uge af min læseferie ved at være afsluttet og jeg har ikke haft nogen eksamen denne uge så jeg har skulle finde andre ting at bruge min tid på. I sidste weekend var jeg til Aabenraa dyrskue, som er et af årets store begivenheder i Aabenraa, ja, provinslivets juveler. Min far havde en stand der med hans solcellefirma og min svigerfar havde to køer med som skulle deltage i skuet. De fik begge 23 point hvor 24 er det højeste, så det var jo rigtig flot (det skal lige siges at jeg ikke har forstand på det, men sagde da tillykke). Der ud over var der heste show både fredag og lørdag som jeg slf. skulle se. Min yndlingsdel af showet var slf. Friesershowet. Friesere er helt klart min yndlings hesterace og har været det siden jeg som lille hestepige var i biografen og se filmen Zafir på min fødselsdag, (btw. har jeg genset den og opdaget at den er sygt dårligt lavet, men det ligger man jo ikke mærke til når man er så ung). De kiksede ret meget i deres program, men eftersom de kom fra rundt omkring i landet og ikke rigtig havde haft mulighed for at øve sammen må man alligevel rose dem for deres arbejde.

En af de smukke, smukke friesere til showet
Ud over dyrskuet har jeg fået set en hel masse serier. The Vampire diaries, The legend of Korra og Breaking Bad. Min kæreste grinte ret meget af mig da han kom hjem men jeg så The legend of Korra. Han kan ikke forstå min kærlighed til tegneserier. Men det er nok bare noget jeg aldrig er vokset fra. Lige som disney mener jeg også at man kan blive ved med at se Manga uanset hvor gammel man er.




I tirsdags skulle min kæreste trække eksamensspørgsmål til Psykologi B hvor han så havde 24 timers forberedelsestid. Derfor tog vi ned til stranden med Choko for at nyde det gode vejr, og studere lidt uden for lejlighedens fire væge og uden underboens rungende bas. Vi gik slf. forbi tanken som altid hvor min kæreste skulle være klam og købe 2xhotdog og en is. Derefter gik vi ned til stranden og satte os på en bænk. Det var såååå varm og Choko skulle jo køles ned, så vi valgte at bryde den nye lov. Jeg tog Choko med ud i havet for at nedkøle hende lidt. Selvom jeg havde fortalt hende at det var forbudt, virkede hun nu ikke til at lade sig gå på af det. Hun var ikke helt klog og valgte at ryste sig imens hun stod i vandet, haha, skøre hund, som om vandet ville forsvinde hvis bare hun rystede sig. Hun blev ihvertfald nedkølet og hun nød rigtigt at komme i vandet. Det er så skønt at hun ikke er bange for vand.


Nu vil jeg lave mig en gang svensk pølseret da vi har nogle pølser til overs fra igår hvor vi fejrede min kærestes flotte, flotte 12-tal i Psykologi eksamen.