8. august 2013

Nåå ja, hunden er væk

Ja igår da jeg skulle have mig en leverpostej mad tog jeg mig selv i at gøre noget meget dumt. Da jeg skar enden af agurken, smed jeg enden på gulvet som jeg plejer. Der gik lige et par sekunder før det gik op for mig at Molly altså ikke længere er der og med glæde spiser den tørre ende jeg smider på gulvet. Det var simpelthen en underlig følelse for mig at skulle samle agurk enden op igen, hvorefter jeg kom til at grine meget over det. Det er jo egentlig en vildt dum vane at smide agurker på gulvet.

Om morgenen når jeg vågner tager jeg også mig selv i at sætte mig på kanten og tænke "nu må jeg hellere komme ud af sengen så Molly kan få hendes morgen tur" hvorefter jeg kommer i tanke om hun jo ikke længere er her og jeg så endnu engang ligger mig ned.

Når jeg kommer ind af døren når jeg har været ude tager jeg mig selv i at sige "hej Molly" og erstatter det hurtigt med at hilse på Bailey i stedet, min kanin.

6. august 2013

Ingen Kooiker alligevel

Siden sidst er der sket en ændring i mine planer ang. anskaffelse af en hund. Molly, min højtelskede Cavalier King Charles Spaniel er nemlig ikke længere hos mig. Torsdag d. 25. Endte hendes liv. Hun skulle have hendes kræftknude fjernet da den var vokset drastisk i løbet af det sidste år. Da dyrelægen havde bedøvet hende så hun var klar til operationen vidste det sig at hendes hjerte ikke var stærkt nok til at kunne klare sig igennem operationen. Hun havde nemlig en hjerteklaps fejl som er meget typisk for hendes race. Det endte med at dyrelægen gav hende en sprøjte til at hjælpe med at sove ind på og således endte skønne Mollys liv. Hun ville have være blevet 8 år i denne måned. Desværre nåede hun ikke så langt. 


Molly var den skønneste hund jeg nogensinde har mødt. Jeg fik hende da hun var 12 uger gammel og jeg 11 år gammel. Lige fra vi mødte hinanden første gang har vi haft det super. Det var mig der gik til hvalpetræning med hende og senere til Agility. Hun var super lydig og vi fik altid rosende kommentarer på hvor dygtig hun var. Hun var en rigtig kælegris der elskede at ligge og putte i sengen hele dagen. Hun var en makker uden lige. Når vi gik ture holdte hun altid øje med hvor jeg var og når jeg gik sammen med nogen gik hun imellem os for at være i center. Hun elskede at gå uden snor og var (næsten) altid klar på at komme når man kaldte på hende. Der er ingen hund der bare minder om hende. Hun var en ener!


Jeg har nu valgt at jeg endnu en gang vil have en hund af samme race som Molly, en Cavalier King Charles Spaniel, i stedet for en Kooikerhondje. Dette er et valg jeg tager da jeg har overvejet helbredet hos Cavalieren meget. Grunden til at jeg i første omgang kiggede på andre racer end Cavalieren var fordi Cavalieren har mange racetypiske sygdomme og jeg ville ikke tage chancen når jeg kan ende med en syg hund. Men nu har jeg undersøgt det meget og er nået frem til at hvis jeg køber min Cavalier igennem DKK (Dansk Kennel Klub) er der lagt et kæmpe arbejde bag hundens helbred og jeg tør godt tage chancen, hvis det betyder at jeg får en hund der bare minder om Molly temperament mæssigt.


På fredag tager min kæreste og jeg op til Varde og kigger på et kuld Black and Tan/Ruby Cavalier hvalpe. Jeg glæder mig sindsygt meget til at se de små flapører. De bliver 3 uger idag så det betyder at de så småt er begyndt at gå! Super cute!